• Dansk C25-topscorer brager videre: Se listen over indeksets ti bedste aktier i 2023

    Source: BDK Finans / 08 Nov 2023 12:23:06   America/New_York

    Det har været et hårdt år for det danske C25 indeks, der består af de 25 største børsnoterede selskaber på Nasdaq Copenhagen og repræsenterer de mest betydningsfulde virksomheder på det danske aktiemarked. Faktisk har 2023 været så udfordrende, at hvis man laver en liste over indekset fra 1. januar 2023 til dags dato, kan man observere røde tal hos flere af virksomhederne i top-10. Netop sådan en liste har Berlingske lavet. Den førende aktie på listen, Pandora, fortsætter sin stærke præstation på onsdagens aktiemarked efter en imponerende regnskabsaflæggelse, hvilket har resulteret i en stigning på hele 78 procent siden årets begyndelse. »Det vidner om, at Pandora nu for tredje gang har hævet forventningerne,« udtaler aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank om Pandoras betydelige stigning på aktiemarkedet i 2023. Og i onsdagens regnskab for årets tredje kvartal var der igen positive tal så langt øjet rækker. Pandora lukkede onsdag med en stigning på 9,0 procent. Omsætningen er steget med 11 procent sammenlignet med samme periode sidste år og er nået op på i 5,6 milliarder kroner. Også »like for like«- væksten, hvor der sammenlignes direkte for produkter, salgssteder osv., der også var til stede i sidste periode, ses en stigning på ni procent. Ambitionsniveauet hæves også i virksomheden, hvor forventningerne nu løftes fra 2-5 procent til et 5-6 procents løft i omsætningen på årsbasis. Gode initiativer bærer frugt Den 6. oktober løftede Pandora sløret for næste kapitel i deres såkaldte Phoenix-strategi. I den forbindelse sagde Janne Vincent Kjær til Berlingske: »Jeg synes, der er mange gode initiativer, som også kan bane vejen for positive overraskelser og positiv nyhedsstrøm.« Strategien løber fra 2023 til 2026, og inkluderer planer om at omprofilere sig til mere end blot charms. De ønsker at blive et bredere smykkebrand, hvor nye produkter kan tiltrække nye kunder og målgrupper, samtidig med at de fastholder deres eksisterende kunder. Derudover forventer de også en betydelig vækst inden for laboratoriefremstillede diamanter, hvilket er en stor satsning for Pandora. Og ifølge Janne Vincent Kjær har strategien allerede nu en effekt: »Det er et super stærkt resultat. Det vidner også om, at de her markedsføringskampagner, som Pandora har iværksat, også med henblik på at rebrande Pandora, allerede nu begynder at slå igennem på tallene, « siger hun. Og Janne Vincent Kjær tror aktien kan fortsætte med tanke på Pandoras forskellige initiativer, der allerede viser gode takter: »En stigning på ni procent er relativt meget, men jeg tror også, at der er mere at komme efter, også når vi kigger ind i de næste par år,« siger hun. https://www.berlingske.dk/oekonomi/dansk-c25-topscorer-brager-videre-se-listen-over-indeksets-ti-bedste
Share on,